Gå til hovedindholdet
MENU
Aula_close Layer 1

Info om SFO

Årby SFO

Præsentation.

Årby SFO er placeret på Årby skole i hovedbygningen på 57 gangen. Vi råder bla. over SFO café, SFO lokale, gymnastiksal, kreativrum, klædeudrum, skolekøkken og sløjdsal, grønt område med bålhytte, bålsted, kaninhus, petanquebane samt skoleskov med bålsted og shelterplads. Desuden har vi skolegård med nyrenoveret legeplads, mooncars, sandkasse, fodboldbaner og panabaner. Der er også mulighed for at benytte Årby fritidscenter med hal og boldbaner. Vi er certificeret som Idræts SFO under DGI, og vægter derfor daglig bevægelse og motion.

Vi har ca. 100 børn tilmeldt i SFO, hvoraf de 30 er SFO2 børn.

På Årby skole har vi igennem mange år gode erfaringer med samarbejdet mellem skole og sfo. Dette betyder at pædagogerne ligger timer i skolen, og deltager i skole-hjem samtaler, forventnings samtaler for kommende børnehaveklasser, skolefester, idrætsdage og lign. Derfor ses  SFO som en vigtig del af skolens samlede virksomhed. Med udgangspunkt i skolens værdier og målsætninger arbejder pædagoger og lærere tæt sammen for med hver deres faglighed at skabe det bedste miljø for børnene.

SFO har både børn fra almenskolen og fra skolens sprogklasseafdeling.

Personalet mødes til ugentlige møder for at drøfte indhold og mål for SFO. Desuden deltager pædagoger i teamsamarbejde på klasseårgange samt til pædagogisk rådsmøder m.m.

Kontakt SFO:

SFO cafe: 24264727 (alt henvendelse til personalet)

Stedfortræder: Iben Hansen

Mail iben5767@kk-skoler.dk

 

SFO´en er opdelt i 2 grupper

Sfo1 for 0-3 klasse

Sfo2 for 4 til 6 klasse.

Personalet:

4 uddannede pædagoger 

2 pædagogmedhjælpere, hvoraf den ene er fast morgenåbner

Desuden er vi praktiksted for pædagogstuderende og PA elever og har derfor mulighed for at have studerende tilknyttet.

Ved sygdom og fravær benytter vi fortrinsvis faste vikarer

 

Åbningstider:

Mandag    6.00-8.00 og 13.00-17.00

Tirsdag     6.00-8.00 og 14.00-17.00

Onsdag    6.00-8.00 og 14.00-17.00

Torsdag    6.00-8.00 og 14.00-17.00

Fredag     6.00-8.00 og 13.00-16.00

 

Lukkedage 2023-24:

  • Marts: 25. 26. og 27. Marts
  • Maj: 10. Maj
  • Juni: 5. Juni 
  • Juli: Uge 28, 29 og 30
  • December: 27. - 29. December

Indmeldelse og udmeldelse:

Skal ske elektronisk via kommunens hjemmeside. www.kalundborg.dk

Indmeldelse kan ske fra dag til dag

På udmelding er der en måneds opsigelse fra den 1. til den efterfølgende 1. i måneden.

Ved indmeldelse er der 3 moduler man skal tage stilling til, de er beskrevet herunder

Morgenmodul:

Her kan man få passet sit barn mellem 6.00 - 8.00 alle dage. I skoleferier gælder morgenmodulet 6.00 – 14.00

Eftermiddagsmodul: 

Her kan man få passet sit barn i tidsrummet fra skoletidens afslutning og til SFO’en lukker. I ferierne, kan man få passet fra kl. 8.00 til lukketid.

Heldagsmodul: 

Her kan man få passet sit barn fra kl. 6.00 - 8.00 og igen i tidsrummet fra skoletidens afslutning og til SFO’en lukker.  I ferierne, kan man få passet fra kl. 6.00 til lukketid.

 

Forplejning

Morgenmad:

SFO’en tilbyder morgenmad i caféen fra ca. kl. 6.30 – 7.30 til de børn der er tilmeldt morgen og heldagsmodul.

Maden ryddes væk kl. 7.30, så hvis dit barn kommer derefter, skal barnet spise hjemmefra.

Morgenmaden består af: Nybagte grovboller, ost, spegepølse,  syltetøj, havregryn, havrefras, cornflakes.

Eftermiddagsmad:

Børnene kan hver eftermiddag mellem kl. 14.15 -15.30 gå i Caféen, hvor de kan få 1 stk. brød, frugt eller grønsager. Ind imellem serveres der lune retter f.eks. spaghetti og kødsovs. Vi gør opmærksom på, at dette IKKE kan dække børnenes behov for hele dagen, så derfor er det vigtigt, at børnene har en fornuftig madpakke med i skole. Det kan også være en god idé med en lille ekstra mad i madkassen til om eftermiddagen.

Aflevering og afhentning.

I opstartsperioden anbefaler vi at I som forældre følger jeres barn ind i Sfo´en. På den måde kan I og jeres barn lære stedet og personalet at kende, dette er med til at give barnet en tryg opstart.

Senere vil vi gerne hvis I ønsker dette sende jeres barn til gul streg, hvor de venter til I kommer og afhenter dem. Vi kan også sende dem til bus eller cykle hjem. Vi sender gerne børn til fodbold, eller andre aktiviteter efter aftale.

Beskeder omkring afhentning af børn skal skrives på www.aula.dk inden eftermiddags SFO's åbningstid

Vi ser dog gerne at I ofte selv kommer ind og henter jeres barn. Her er der mulighed for at I kan få et indblik i jeres barns hverdag, og få en snak med personalet.

Vi beder jer sørge for at hente jeres barn inden lukketid. Når personalet skal blive efter lukketid, går de ressourcer fra i åbningstiden, og det går ud over alle de andre børn.

Vi sender kun klokken hel og halv.

Husk information til os hvis der er ændringer til de faste aftaler.

Det er bla.  vores opgave at passe godt på jeres barn i SFO’en, derfor er det vigtigt at barnet husker at trykke sig ud når de går hjem. Hjælp jeres barn med at huske dette.

Det er vigtigt for os at oplyse, at når barnet sendes efter aftale med forældre ophører SFO´s tilsynspligt.

Hvis andre end barnets forældre henter eller de skal med andre børn hjem er det vigtigt at dette aftales med SFO for at undgå misforståelser.

Dagligdagen:

Efter skoletid går eleverne i SF0´en. Her er der rum for leg, læring og udvikling.

På tavlen på gangen, står der hvilke aktiviteter vi tilbyder denne dag, og hvilke personaler der er på arbejde.

Vi har aktiviteter der dækker bredt, bevægelse, stikbold, musik, iPad, kreative aktiviteter, skolekøkken, træsløjd, mooncar, skoven, fri leg m.m.

Vi har hver dag ét værksted med bevægelse af forskellig slags, samt det lidt mere stille værksted som f.eks. vores kreative rum, ”Rodekassen”

Aftenåbent:

3-4 gange årligt afholder vi aftenåbent med tilmelding. Traditionen er at der afholdes en høstfest og en gallafest samt andre temafester. Der arrangeres forskellige aktiviteter efter temaet, og der serveres mad og drikke samt leges og hygges. Varigheden er ca. 2,5 time til de enkelte arrangementer, som afholdes uden forældre.

Ferier og enkelte helligdage

Vi samarbejder med Nyrup, Raklev, Tømmerup, Herredsåsen, Rynkevang og Rørby, og vi skiftes til at holde åbent i uge 28 - 29 og 30, og på enkeltstående helligdage.  Tilmelding til ferie skal ske 2 måneder før og er bindende, af hensyn til planlægning. Der kommer tilmelding ud på AULA, når tiden nærmer sig. Dette er ifølge politisk bestemt procedure.

Se vores lukkedage ovenstående.

Sygdom.

Vi modtager IKKE syge børn! Det vil sige: Børn der ikke kan deltage i hverdagen i skolen og SFO´en, bliver ringet hjem. Vi ønsker ikke at smitte spredes, derfor denne regel.

Medicin:

Medicin der er læge ordineret hjælper vi gerne med at give i SFO´en. I skal medbringe en seddel fra lægen og samtidig skal I hos os udfylde én tilladelse til medicingivning, med retningslinjer fra Kalundborg kommune. Medicinen opbevares i aflåst skab og den kan også opbevares på køl.

Beklædning.

Børnene skal altid have et sæt ekstra tøj samt regntøj og gummistøvler på deres garderobe plads. Tøjet skal være sæsonbestemt, så der tages forbehold for vind og vejr. SFO´en har ikke skiftetøj til udlån. Forældre bedes mindst en gang om ugen tilse deres barns garderobe for at kunne supplere med manglende tøj. Sørg for at garderoben er ryddelig, da det er en stor hjælp for børnene når de kan finde deres ting. Garderobe kasser skal være lavet af naturmateriale pga brandfare og udskillelse af sundhedsskadelige stoffer. Ved ferier skal garderoben tømmes helt.

Vi anbefaler tydeligt navn i tøjet.

Husk jævnligt at kigge i vores glemmekasse, vi sender utroligt meget tøj til genbrug.

Tilladelser.

Specielle tilladelser såsom, fast afhentning, køretilladelse, offentliggørelse af billeder på min institution og skoleporten, optræde på legelister, offentliggørelse af fødselsdag skal tilføjes på  Aula/Komme/Gå

Legetøj.

Legetøj har det med at forputte sig igennem en lang skoledag og kan være svært at finde igen. Dette gør børnene kede af det, hvorfor vi anbefaler at legetøj bliver hjemme. SFO´en råder over et stort udvalg af legetøj, her iblandt playmobil, plusplus´er, biler, dukker, spil, og meget andet. 

SFO har intet ansvar overfor medbragt legetøj.

Ipad, Tablets og lignende

Hver morgen har vi iPad tid ca. 10-15 minutter, hvor børn må spille på deres medbragte elektroniske udstyr. i tilfælde af ekstremt dårligt vejr eller mangel på personale kan der være mulighed for iPad om eftermiddagen. Vi tager ingen ansvar for evt. medbragt elektronik.

Mobiltelefoner.

Børnene må ikke benytte mobiltelefon i SFO’en. Se opslag for Mobilregler, som hænger på gangen i SFO´en.

Vi har eksempler på at børnene ringer hjem til forældrene, før de taler med pædagogerne, f.eks. hvis de er kede af det eller vil lave legeaftaler

på egne og andres vegne. Dette har vi ikke gode erfaringer med, da det ofte stille både pædagoger og forældre i en vanskelig situation. Har børnene derimod vigtige ting at tale med jer om, kan de låne SFO’ens telefon i caféen.

Legeaftaler skal aftales dagen inden, og skrives i beskeder på www.aula.dk

Vi vil altid kontakte jer hvis jeres barn er sygt eller der er behov for anden samtale.

Børn med særlige behov.

Alle børn uanset hvilke forudsætninger de har skal have mulighed for læring, leg og udvikling, med andre ord være en del af det stærke børnefællesskab. På trods af deres fysiske, psykiske eller sociale vanskeligheder skal kunne "rummes" på måder som giver dem oplevelsen af at være ligeværdige medlemmer af det sociale og kulturelle fællesskab. Arbejdet med børn med særlige behov skal lede frem mod de samme mål som for de øvrige børn, men vejen til at nå dem kan være anderledes.

Bevægelsespolitik.

Børnene tilbydes dagligt en eller flere fysiske aktiviteter, hvor børnenes lyst til bevægelse og udfoldelse fremmes og styrkes, hvilket børnenes sociale kompetencer og fremmer fælleskabet. Morgenen starter med bevægelse med ca. 15 minutters stikbold i den lille gymnastiksal og fortsætter om eftermiddagen med diverse værksteder og aktiviteter, der fremmer bevægelse og glæde ved fysisk udfoldelse.

Leg.

Leg er en særlig måde at opsamle og formidle erfaringer på, både under spontan og frivillig aktivitet. Igennem leg udvikler børn f.eks. sociale spilleregler og relationer, forhandlingsevne, samarbejdsevne samt sproglig udvikling i dialog og samtale. Evne til at eksperimentere og drage erfaringer heraf samt bearbejde oplevelser og virkelighed udvikles gennem leg.

Læring.

Læring stopper ikke ved skoledagens afslutning, men fortsætter i SFO og fritid. Børn lærer hele tiden gennem deres leg og samvær med andre børn og voksne. Læring kan være uformel eller være planlagt af pædagogerne med et klart mål for øje. Læring er en dynamisk proces, der hele tiden finder sted og foregår i alle afkroge af SFO´en. Børn er meget kroplige og sanselige og lærer igennem aktive handlinger og afprøvninger i praksis, for derigennem at opnå forståelse og klarhed. SFO´en udgør også et læringsmiljø, hvor børn kan udvikles og trives. Dette giver mulighed for leg og indgåelser i fællesskaber og prioritering af venskaber og relationer til både børn og voksne.